Solskinstimer

Solskinstimer i Danmark

Hvor mange solskinstimer har vi i Danmark?

Elsker du solens stråler og varme, men kan ikke fordrage regn? Så er det ikke helt ligegyldigt hvor i Danmark du befinder dig. Danmark er et fladt land og derfor er der også kun minimale klimaforskelle, men det ændrer dog ikke på, at der rent faktisk kan være store forskelle på, hvor i landet solen skinner mest og hvorhenne der falder mest regn. Det er tal fra DMI, som viser denne data og der er nogle relativt store forskelle.

Analyse over 10 år

Det er DMI, som har skabt videnskabelig dokumentation for at vurdere forskelle i vejret på tværs af Danmark. Selvom Danmark er et meget lille land, specielt hvis man tænker hele verdenen ind i billedet, så er der rent faktisk rimeligt store forskelle fra kommune til kommune. Det er en analyse fra DMI, som har kigget på alle 98 kommuners data fra en periode af 10 år, som viser disse forskelle.

Læsø er den klare vinder

Fra alt denne data var der en klar konklusion. Det er, at Læsø er det sted i Danmark, som har mest sol i løbet af året. Vil du gerne være rimeligt sikker på tørt vejr og solskin, så er det altså Læsø du skal tage til. På denne enestående ø i Kattegat er der nemlig sol hele 1.951 timer om året. Omvendt er kommunen Ikast-Brande det sted i Danmark, som har absolut færrest solskinstimer med blot 1.581 timer.

Der er flere forskellige grunde til dette. Først og fremmest er der den grund, at Læsø er en ø i Kattegat i Nordjylland, og det område som øen ligger i er i læ af de norske fjelde. Dette betyder, at selvom der måske er overskyet i resten af landet, så kan der godt være solrigt og skyfrit på Læsø. Derudover er der også den grund, at øer helt generelt ikke danner samme mængde nedbør om sommeren grundet opvarmning, da de simpelthen er for små. Det resulterer også i et mere skyfrit vejr og dermed også et mere solrigt vejr. Sidst men ikke mindst, så er der også den årsag, at øen ligger på østkysten ved Jylland, hvor luften altid har en tendens til at blive udtørret på sin vej mod øst.

Ligeledes er der selvfølgelig også nogle forklaringer på hvorfor, at de midtjyske kommuner generelt har mere nedbør og færrest solskinstimer. Det er nemlig den jyske højderyg, som gør, at der bliver dannet flere skyer over disse kommuner. I takt med at vejret bevæger sig fra vest mod øst, så vil det løbe op ad højderyggen i midtjylland, hvilket resulterer i, at der dannes skyer i midtjylland. Ydermere vil der også blive dannet flere skyer om sommeren inde i midtjylland på grund af opvarmning. Af disse grunde er det også Herning, som er den by i Danmark, hvor der falder mest regn året rundt og Samsø oplever mindst regn.

Der er altså rimeligt store forskelle på tværs af Danmark på trods af, at Danmark er et meget lille land og generelt er meget fladt. Det er dog meget vigtige data for kommunerne, som kan bruge det når de skal lægge planer og vi kan bruge det, når vi skal planlægge ferie.

Annonce