Højtryk og lavtryk er vejrets luner og går altid hånd i hånd
Når du har set de daglige vejrudsigter er du sikkert stødt på begreberne lavtryk og højtryk. På et vejrkort vil disse typisk vises med et H eller et L. Højtryk og lavtryk er vejrsystemer, som stammer fra, at der ved havniveau kan være forskellige i trykket i luften. Der kan f.eks. være områder, som har et højere tryk end i deres omgivelser, og vice versa. Højtrykkene vil typisk dække over væsentligt større områder end lavtrykkene, da lavtryk kan være meget koncentrerede.
I nogle geografiske områder er trykket generelt meget højt, som f.eks. Azorerhøjtrykket. Omvendt er der Island, hvor der næsten altid er et lavt tryk.
Hvordan måler man højtryk og lavtryk?
Man angiver lufttryk i enheden hPa. Lige ved havets overflade vil der typisk være et tryk på omkring 1000 hPa. hPa repræsenterer den samlede vægt af luften der er i en søjle med et grundareal på 1 kvadratmeter, som strækker sig hele vejen fra overfladen til toppen af atmosfæren. Er der et overfladetryk på 1000 hPa, så svarer det til, at der er en vægt af luft på ca. 10 tons. I dag kan man måle et overfladetryk, som afviger fra det normale gennemsnit med plus eller minus 5%.
Høj- og lavtrykkene
Når man studerer dynamisk meteorologi, så kigger man på hvordan højtryk og lavtryk er opstået, samt deres udvikling. Typisk vil man opleve, at disse lavtryk og højtryk flytter sig fra vest mod øst, og det skyldes, at der er systematisk kræfter, som påvirker hvordan luften bevæger sig rundt.
Den primære kraft, som påvirker hvordan luften bevæger sig er rent faktisk selve forskellen der er mellem højtrykkene og lavtrykkene. Udover det vil luften når den bevæger sig også være påvirket af friktionskræfter nede ved overfladen, samt afbøjende kræfter og mere til.
Når man er tættere ved jordoverfladen, så vil luften typisk gå fra højere tryk mod lavere. Med andre ord vil der i et højtryk være en tendens til, at lufter søger udad, hvor der i et lavtryk mere er en tendens til at der sker en bevægelse af luft ind mod centrum af lavtrykket.
Det kan man se i måden som luften bevæger sig vertikalt. Det vil også sige, at der i højtryk er en tendens til at luften synker ned, da der vil være en stor mængde af konvergens af luft, som søger ned mod jorden for at erstatte den luft, som er strømmet ud nede ved overfladen. Det vil dermed have den effekt, at man vil opleve, at højtryk ved overfladen vil bevæge sig mod nedsynkning områderne.
Det vil derimod også omvendt betyde, at konvergensen af luft, som er tæt ved overfladen i et lavtryk vil søge op mod himlen inde i lavtrykket. Det betyder altså dermed også, at lavtryk vil bevæge sig mod opstigningsområder.
Det kan godt være, at det hele lyder meget forvirrende, men alt i alt så er højtryk og lavtryk vejrsystemer, som styrer hvordan luften bevæger sig rundt om jorden, og har dermed en stor effekt på hvor meget vind vi oplever, samt hvordan temperaturer opfører sig.